Hvordan vil den post-pandemiske butik se ud? Kan man sælge biler online? Og hvor langt væk virker annoncering? Det og meget mere kan du læse om i den nye udgave af Retail Mag.

Det post-pandemiske forbrug er gået i gang – og der er nok til alle 

Det er ingen hemmelighed, at pandemien accelererede det forandringstempo, som var til stede i forvejen. En kombination af sundhedsfaglige og politiske beslutninger skubbede til magtforholdet mellem fysisk butik og nethandel – og i 18 måneder var det en hidtidig uset kombination af store supermarkeder, lokale købmænd og nethandel, der havde overtaget. 

Den i forvejen pressede klassiske detailhandel blev sendt til tælling og måtte vælge mellem en plads på bænken eller forsøge sig med en ny taktik for at komme ind på banen igen. Nogle med mere succes end andre. 

Kombinationen af innovationskraft, digitalisering, mod, vilje og en hurtig genåbning af samfundet betyder, at Danmark står i en helt unik situation. Der er gang i alle handelsplatforme igen, og den høje forbrugertillid, den store forbrugslyst og de mange frie midler til forbrug betyder, at alle kan få del af væksten, der venter forude.

Således lyder indledningen fra chefredaktør, Louise Byg Kongsholm, i Retail Mag nr. 2 2021, der netop er udkommet.

Retail Mag magasinet udkommer to gange om året, og Retail Mag nyhedsmailen udsendes en gang om måneden.

I Retail Mag nr. 2 2021 kan du blandt andet læse om:

  • Detailhandlen har mediemuligheder for millioner
  • Succes med e-handel: Den optimale organisation
  • Forbrugernes tillid skal tilbage i højsædet

Se nærmere på indholdet i den nye udgave af branchebladet her.